■ Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Et nyt batteri virker først optimalt, når det har været fuldt op- og afladet
to til tre gange. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og
standbytiderne bliver væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia,
og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og udviklet til denne enhed.
Hvis det er første gang et udskiftningsbatteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været anvendt i en længere periode,
kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt ladet batteri være tilsluttet en
oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste
ladningen med tiden.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage et par minutter, inden opladningsindikatoren vises på skærmen, eller inden du kan
foretage opkald.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand som f.eks. en mønt, clips
eller kuglepen forårsager direkte forbindelse mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. (De ser ud som
metalstrimler på batteriet). Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes,
kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser, f.eks. i en lukket bil en varm
sommer- eller kold vinterdag. Forsøg altid at opbevare batteriet mellem 15° C og 25° C. En enhed med et varmt eller koldt
batteri kan midlertidigt gå ud af drift, selvom det er fuldt opladet. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved
temperaturer et stykke under 0° C.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er beskadiget. Batterier skal destrueres i
henhold til gældende regler. Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med
husholdningsaffaldet.
28
Copyright © 2006 Nokia. All rights reserved.